fredag den 17. august 2007

Truslen fra rummet

Ingen naturkatastrofe kan i voldsomhed og konsekvenser for livet på Jorden måle sig med et meteoritnedslag forårsaget af et kilometerstort himmellegeme. Men er det en trussel, som vi behøver at tage alvorligt?


Kunstneren Don Davis' illustration af en global katastrofe - en kollision mellem Jorden og en stor asteroide.

Endnu en dag er begyndt i den travle verden. Lidet aner Jordens befolkning, at denne dag vil ændre menneskehedens historie for altid. For pludselig oplyses himlen af et skærende lys. Sekunder senere begynder jorden at ryste. Et kilometerstort projektil fra verdensrummet har med ufattelig fart sprængt sig gennem Jordens atmosfære i en glødende ildkugle. Er dette enden for menneskeheden?

Saftige katastrofe-scenarier som ovenstående hører måske mere hjemme i en Hollywood film end i seriøs videnskab, og Hollywood har da også gennem tiden leveret et par spektakulære film med dette tema, senest Deep impact og Armageddon. I videnskabelige kredse er interessen for emnet imidlertid også til stede, hvilket har udmøntet sig i en omfattende litteratur på området, konferencer, workshops samt lobbyarbejde for at få politikere og internationale organisationer til at forholde sig til problemstillingen.

Håndværker - colic-help - skateboard - film - game