torsdag den 18. oktober 2007

Asteroide kan ramme jorden i år 2036

18. februar 2007 09:46 Udland| Selv om risikoen for en katastrofe er meget lille, foreslår forskere, at FN sender rumskibe ud for at ændre asteroidens bane.

Asteroiden Apophis kan komme ubehageligt tæt på jorden 13. april 2036, og derfor bør FN tage initiativ til en rummission, der kan ændre dens bane, foreslår en gruppe astronauter, ingenører og videnskabsfolk. Det skriver Reuters.

Det er dog ganske usandsynligt, at Apophis rammer jorden. Astronomer vurderer, at der er en risiko på én til 45.000, men alligevel bør menneskeheden forberede sig på trusler fra rummet, mener gruppen. Det skyldes ikke mindst, at det amerikanske rumagentur, NASA, er ved at forbedre overvågningen af farlige himmellegemer og forventer, at man snart opdager mange hundrede genstande, der kan true jorden.

»Det er ikke kun Apophis, vi kigger på. Alle lande er i fare, og vi har brug for et generelt regelsæt til at håndtere dette problem,« siger den tidligere astronaut Rusty Schweikart til Reuters.

Gruppen skal næste uge mødes med en FN-komite og drøfte, hvordan man undgår truslen fra asteroider som Apophis. Der vil de foreslå, at FN betaler for en mission, hvor et rumskib sendes ud for at ændre asteroidens bane. Det vil koste omkring 1,5 milliarder kroner.

NASA har ikke data til at vurdere, hvor stor ødelæggelse den 140 meter brede Apophis-asteroide vil kunne forårsage på jorden. Det afhænger nemlig både af dens indgangsvinkel og hvilke stoffer, den består af.

En tommelfingeregel er dog, at et 300 meter bredt himmellegeme kan skabe lige så meget ødelæggelse som alle jordens atomvåben til sammen


Håndværker - colic-help - skateboard - vroevl - gamer