I slutningen af 1700-tallet blev Titius-Bodes lov fremsat. Den kunne forklare afstandene til Solen for de klassiske planeter, blot med den tilføjelse, at der var et hul mellem Mars og Jupiter. Uranus blev opdaget på den tid (1781), og passede ind i systemet. Neptun og Pluto passer ikke ind i Titius-Bodes lov, men de blev først opdaget langt senere.
For at prøve at finde den manglende planet mellem Mars og Jupiter, blev en afsøgning af himlen sat igang. Den 1. januar 1801 blev den første og største asteroide opdaget, kaldet Ceres efter den græsk-romerske gud for korn. Ceres har en radius på cirka 500 kilometer, og er den største af asteroiderne. De tre næststørste asteroider er Pallas (opd. 1802), Juno (1804) og Vesta (1807) med radier på henholdsvis 300, 175 og 270 kilometer. I 1845 blev den femte asteroide, Astra, opdaget, og siden er der fundet tusindvis af asteroider. De fleste kredser om Solen i baner mellem Mars og Jupiter, men enkelte kredser i andre baner, og enkelte asteroider har baner, der krydser Jordbanen. Disse kan ved sjældne lejligheder komme nærmere Jorden end Månen.
Den første rumsonde til en asteroide var Galileo, der tog nærbilleder af asteroiden Gaspra 29. oktober 1990. Samme rumsonde fotograferede 28. august 1991 den først opdagede måne om en asteroide – Dactyl, der kredser om asteroiden Ida. Der er planlagt flere missioner til asteroider. Asteroider er klippestykker uden atmosfære. De største er store nok til at antage kugleform.
Rumsonden NEAR gik i bane om asteroiden 433 Eros i februar 2000, og landede på den i februar 2001. Det var første gang, en rumsonde gik i kredsløb om og landede på en asteroide.
Håndværker - colic-help - skateboard - lions for lambs - atom
